Gaffelbuk nedlagt i 3b

Så lykkedes det. D. 16 juni kl. 21.38 skød jeg en gaffelbuk i såt 3b – fra den nye stige. Der skal held til og man skal opsøge det.
Kl. 21.25 kommer der en rå og en buk til syne langs det levende hegn vinkelret på den lille kanal mod øst. De to dyr bevæger sig langsomt nordpå og jeg sad blot og ventede på at se hvor stor bukken var. Til mit store held sprang bukken over kanalen og stillede sig lidt senere lige på hjørnet ved Orkidelunden og præcist uden for hochzitsen – jeg skød og med et præcist bladskud faldt bukken fem meter fra anskudstedet på marken. Det var en god aften.

[Tilføjet af Torben]

Skriv en kommentar

Buk nedlagt i Mejls Hede

Onsdag aften d 9. juni, var jeg på jagt i såt 3b. Da det var N-Ø vind, ville jeg gå ud på sømandens stykke.
Blot et par hundrede meter fra “rundkørslen”, kunne jeg se der gik et dyr langs hegnet der følger bækken. Den gik vel at mærke på “den forkerte” side af bækken, hvor vi ikke har jagten. I den situation måtte jeg ned på maven og krybe fremad, da der kun var højt græs til dække. Jeg mavede fremad, kikkede lidt og mavede fremad, nu med en puls der nåede astronomiske højder, dyret kom nærmere og nu kunne jeg se det var en buk. Jeg mavede fremad, indtil jeg nåede overgangen, hvorefter bukken forsvandt, uden at jeg kunne se hvorhen. Jeg havde hele tiden håben, at den ville gå over bækken og ind på vores stykke, det gjorde den, ud kom den på vores side og gik op mod den lille skov i roligt tempo, det var tydeligvis en gaffelbuk, selv om den ikke var stor, så skulle det være, da var det nu, inden den nåede skoven. Da den var kun 2 meter fra skovkanten, skød jeg til bukken, der forendte i skudet.
Det hele havde taget 3/4 time, det var spændende.
Bukken var ret spinkel af krop, med en pæn lille symetrisk gaffelopsats.
Dagen efter, da jeg forlagde dyret, var oplevelsen mindre behagelig. Jeg fandt i alt 9 hagl i bagløb, køller og ryg på dyret. Det var hagl nr. 7, ø2,5 mm, eller sagt med andre ord, sneppehagl !!!! Ved afsavning af trofæet, blev kraniet fundet fyldt med svælgbremse larver. Selv om den var und og spinkel, trængte den buk til at blive taget ud.
Nu må I andre så have fred for mig i resten af bukkejagten i Blaksmark.
Knæk & bræk
Steen

[Tilføjet af Steen]

Skriv en kommentar

bukke jagten

Hej igen jeg glemte lige at fortælle om bukken
det var en ulige seksender.
Hilsen HC
[Tilføjet af hc clausen]

Skriv en kommentar

bukkejagt

Hej ærede medlemmer.
Tirsdag d 25/5 kørte jeg på bukkejagt for første gang i år, jeg havde 3b. om aftenen. Jeg ville køre så jeg var klar i hochsitzen kl 20 jeg måtte skyde til kl 2145 .På vej ud til stykket så jeg 4 harer som løb og ramlede, jeg kunne også høre flere fasankokke kagle flere steder. Nu sad jeg i stolen kl 20 og ventede, der skete intet udover alle de harer der løb og ramlede foran mig. Pludselig kom 2 løse hunde rendende på markvejen, jeg blev lidt irreteret over disse hunde.Jeg sad til kl 2100 og det blev meget koldt, jeg tænkte at hvis ikke der skete noget inden 2130 så ville jeg ned fra stolen, og går langt hegnet og se om jeg kunne se nogle dyr. Men så kom der en meget tyk rå ud af orkide lunden, ja så kunne jeg jo ikke kravle ned fra stolen, jeg måtte så vente til råen var passeret.Nu nærmede tiden sig til at jeg ville ned fra stolen, men så kom de 2 hunde tilbage igen, da blev jeg satme godt nok træt af dem, ja jeg havde lyst til skyde dem ( men). Kort efter at hundene var væk, kom der endnu en rå fra samme retning som hundene kom fra, det var jo nok dem der havde stødt den . Nu ville jeg ned fra stolen, jeg tog fat i riflen men så lige ud af øjenkrogen til venstre at bukken stod ovre ved orkide lunden og nappede l nogle blade, den var godt nok noget langt ude tænkte jeg tog riflen op og kiggede i kikkerten, nej det duer ikke at skyde, men så begyndte bukken at gå langs orkide lunden,men efter ca 20 meter stoppede den op, så er det nu tænkte jeg og skød, dyret sprang op på bag benene og drejede rundt om sig selv og gik ind i lunden.Fuck tænkte jeg, klokken var nu 2135. Jeg gik over til anskuds stedet, fandt lidt schweiis, jeg satte mig ned på hug og så at dyret lå kun 5 meter fra anskudsstdet, det var en dejlig oplevelse.

Hilsen HC Clausen
[Tilføjet af hc clausen]

Skriv en kommentar

Møde

Vi mødes d. 25. februar hos Knud til en snak om den afsluttede jagtsæson 2009.
Velmødt
Torben
[Tilføjet af Torben]

Skriv en kommentar

Supersøndag

Endnu en fin jagt her tredje søndag i advent. Vejret i top og på paraden en sneppe og en hare. Der blev set ræv og dåvildt og desuden skudt til snepper og en enkelt kok.
Og nok så væsentlig hr. Pedersen fremragende gule ærter, fed flæsk og diverse pølser.
En rigtig god dag i godt selskab.

Alle ønskes en god jul og et godt nytår – vi ses d. 10. januar.

Mange hilsner
Torben

Skriv en kommentar

Sidste jagt

Vi havde en hyggelig dag. Startede i Storbo og sluttede i Mejls.
På paraden lå tre snepper, en rå, en fasankok og en skovdue.

Næste jagt er den 29. november.

Vi ses.

mange hilsner
Torben

Skriv en kommentar

Forfald ved næste fællesjagt

Desværre er jeg forhindret i at deltage ved næste fællesjagt, lørdag d 14 nov.
Håber at andre af jer kan gøre brug af pladsen.
Hilsen
Steen
[Tilføjet af Steen]

Skriv en kommentar

Tak for sidst !

Måske skulle vi lave lidt evaluering inden næste fællesjagt ?
Hilsen
Peter L.
[Tilføjet af 4711]

Skriv en kommentar

Tak for sidst

Kære alle

Tak for sidst. Det var en god jagt.
Jeg har nu lagt de sidste datoer ud i kalenderen.

Vi ses d. 14. november.

Mange hilsner
Torben

Skriv en kommentar